Billedgalleri

Beboerne & husets ånd

Økonomi

Kontakt

Aktuelt

Forside

Beboere

Der er plads til i alt 10 beboere, fem af hvert køn i alderen 28-38 år. Når nye folk søges, stræber vi efter at skabe balance igennem forskellighed. Således består kollektivet ikke udelukkende af fx pædagoger, musikere eller ingeniører. Og således er forskellige evner og kvaliteter repræsenteret, hvilket betyder, at vi både kan fikse tændrøret på græsklipperen, spille en sang for hyggen og styre økonomien ved sådan et stort andelshus. Det er et naturligt og nødvendigt fællestræk, at vi må kunne stole på hinanden, da vi er fælles om økonomien.

Ånden i huset

Er vi Hippier?...
Hippieånden der herskede i kollektiver tidligere, er nok mere eller mindre passé. Vi opfatter os selv som værende et moderne kollektiv. Vi er ganske almindelige mennesker der søger fællesskab, og har det godt med mennesker omkring os.
Vi opfatter os selv som et kollektiv mere end blot et bofællesskab. Måske er det noget med, at vi ikke har hver vores hylde i køleskabet. Vi bor i hvert fald sammen, fordi vi har valgt at bo sammen. Ikke fordi det er nemmest eller billigst. Men, det er det måske oven i købet.

Vi efterstræber et positivt forpligtende fællesskab, hvor der samtidig er højt til loftet: Det vil sige, at fællesskabet går hånd i hånd med en nødvendig væren sig selv. Vi mener således, at det har stor betydning at værne om både fællesskabet og individualiteten, og således er opmærksomhed, ansvar og gensidig respekt nødvendig.

Rammer og forpligtelser:

  • Fælles mad 6 dage om ugen (minus lørdag). Det vil sige to maddage per person per tre uger.
  • Ingen rygning på fællesarealet, og ingen hund, kat og børn.
  • Husmøder sidste søndag hver måned, 2 store fester om året, arbejdsdage tre-fire gange om året.
  • Rengøringsområder og opgaver som regnskab, telefon, græsplæne, snerydning.